FLOKKEN

- er et kunstprojekt FLOKKEN postkort
Fra kvinder til kvinder.

D. 28. juni blev FLOKKEN afsløret, efter en meget flot tale af
Annette Vilhelmsen, MF og Kertemindepige.

Nu står FLOKKEN på græsplænen mellem
Nordre Havnekaj og Restaurant Sejlklubben, 
i anledning af Art Festivalen 2014.
Der kan du finde alle "kvinderne" indtil d. 6. juli.

Efterfølgende kan FLOKKEN købes, som flok eller
figurerne enkeltvis. 
FLOKKEN kan også lejes. 
Mindste lejepris er 500,- for op til en weekend,
dertil kommer transport til og fra udstillingstedet.

Køb eller leje: henvendelse rettes til Lotte Helle
kontakt@lottehelle.dk eller +45 24 26 12 20

Kunstnere, der deltager i kunstprojekt FLOKKEN:

Bettina Andersen 
København
ba@bettinaandersen.dk
www.bettinaandersen.dk
www.facebook.com/bettinaandersentekstiltudtryk 
tlf: +45 51 27 89 35
Havfruen:
Havfruen er gået på land, og er blevet en del af FLOKKEN.
Havfruen går dog fortsat samtidig sine egne veje … også når det koster hende dyrt …
Havfruen står rank, stærk og dog sårbar i glødende farver og med et stort bankende hjerte.
Havfruens hår flagrer i vinden og føres snart den ene vej, snart den anden vej som symbol på hendes modtagelighed.
Havfruen er syet i frit maskinbroderi på vandopløseligt materiale. Trådene er primært kraftige bomuldstråde og lidt metaltråde. Farverne er stærke, og foruden de blå, blågrønne: røde, orange og brunrustne farver.
Havfruen er glad for at være en del af FLOKKEN.

 

Birthe Helbo Mortensen 
Middelfart
helbomortensen@gmail.com
www.facebook.com/lacemakerbirthe
tlf: +45 27 58 63 66
Vela:
Vela - som betyder Sejlet - har iklædt sig en vovet dragt på sin vej ud i verden. Nu hvor Vela og Flokken er sejlet afsted, mærker hun frihedens vinde i sit skørt. Kraven er så stærk, at den er selvbærende, dog fleksibel.  Jeg ønsker Vela og Flokken en god rejse.

Mit udgangspunkt er den klassiske knipling, dog har jeg de senere år været optaget af, at modernisere kniplingen og give knipling et mere nutidigt og æstetisk udtryk. Jeg håber, at Vela's kniplede dragt vil inspirere andre til at medvirke til denne udvikling. Materialet er et naturtov (sisal), som er indfarvet i vandets farve, hvorefter det er kniplet direkte på figuren i et moderne mønster.

 

Chastine Helle 
Kerteminde
chastinehelle@gmail.com
tlf.: +45 29 63 42 24
Jeg er havet:
Denne figur har et skørt lavet af hampegarn, hvor jeg vil udsmykke den med forsekllige ting fra havet

Jeg er drømme:
Denne figur er fuld af farver og selvfølgelig drømme, både små og store.
Disse drømme er transformeret til perler, knapper, pailletter og andre lidt skøre ting. Det skulle gerne ende ud i en kjole fuld af glæde og sjov


Kirsten Brodersen 
Tinglev
ksbrodersen@gmail.com
tlf: +45 26 47 81 33
Emma:
EMMA kom til verden i Singapore den 13. juni - det er vores 5. barnebarn, og så var valget jo let!
Jeg ser for mig en lille pige legende ved stranden. Der har lige været østenvind, og stranden er fyldt med tang, som jo sætter sig i hendes kjole. Ved stranden ligger naboens åleruse - den er et vældig godt stykke legetøj!

Min kjole er en indfarvet gammel kaffesæk. De lyse kniplinger er lavet af 60-år gammelt bast - det blev brugt i 50-erne i aftenskolekurser til at lave tasker, lampeskærme m.m. Tangen er kniplet med tøjgarn, og resterne blev til de lange stykker tang. Og rusen er velvilligt skænket af min dejlige fisker ved sommerhuset
Af farver har jeg brugt den blå: det er en indfarvet gammel kaffesæk, som agerer kjole. - Havets blå farve.
Den grønne - som agerer tang - er en stofgarn, som jeg har kniplet med.
Ryggen og bæltet er kniplet af bast, som er 60 år gammelt.
Der er brugt flere forskellige bunde. Så er der lige tilføjet det danske flag - man er vel sønderjyde!
For at illustrere sammenhængen med Kerteminde er mit valg en åleruse. Jeg forventer, at når Flokken står ved vandet, vil en mild brise få tang og ruse til at svaje mildt i sommervinden

 

Kirsten Ploug 
Odense
kirsten.ploug@gmail.com
tlf: +45 30 35 38 40
Aner:
Ane – et gammelt dansk navn med aner i såvel almue som adel. Bringer anelser om håndens arbejde og åndrigt samvær, om nøjsomhed og godt husmoderskab, stolthed og styrke, varme og kærlighed.

Aner har skvulpende tang i skørtet, en net og næsten fornem front mod verden og en rank ryg, og kysen knejser koket om et frejdigt blik over strand og hav. Hun møder dig i nutiden med glimt af stærke, stolte, elskende kvinder i fortid, nutid og fremtid.

 

Lotte Helle 
Kerteminde
kontakt@lottehelle.dk
www.lottehelle.dk
www.facebook.com/lottehelle
tlf: +45 24 26 12 20
Amazone:
Amazonen er den stolte vogter, på vagt og ikke krigerisk. Hun holder øje med FLOKKEN på en måde, som gør hende til en medsammensvoren til de andre kvinders færden. Hun giver udtryk af at stå fast på trods af hendes fremtræden, der godt kan virke lidt støjende.

Amazonen svøber sig i et lændeklæde og om skuldrene, der er fremstillet af bemalet hampegarn. Hendes klæder er hæklet, som er dekoreret med kniplede frynser og afslutninger.
Det er helt naturligt at farverne er i de blå – blågrønne, da hun har taget havets farve med sig på land. For at signalere, hvor hun smykker hun sig med selvlysende signalfarver

Swing Sister:
Hun er en den friske og lidt pjattede type, der siger  „lad hver dag være en fest“. Hun har det sjovt når der er luft i skørterne. Men ikke al ting er for sjov, der skal også være en mening med festen. Meningen er at, hvis du ikke ser det hele fra den lyse side, så bliver det alt for tungt. Budskabet er fra Swing Sister: ud af den komfortable zone, hold lidt fest, med alle de risici der kommer.

Swing Sisters nederdel (og hovedpynt) er af håndstøbt papir (abaca), hvor der er indstøbt metalnet, så svinget kan holde sig. Den er bemalet med oliefarver og overfladebehandlet med lak.
Så jo, det kan tåle at stå ude i regnen.
De glade blå og grønne farver er fra håbet – håbet om en lys fremtid, med positive hverdage.

Inner Glow:
Bag den næsten usynlige skal lyser der et glødende indre. De mange tråde af glødende indre vajrer og duver i takt med vinden. Kan gløden trænge igennem eller vil den forblive indelukket? Vil de fortsat kun lyse i mørket? Glødetråde eller glædestråde?

Indfarvet hampegarn viklet om skelettet og de indre glødetråde/glædestråde er bemalet med selvlysende maling, der lyser i mørket. 

Mommie:
Mor, kone, kæreste, elsker – det er svært at rumme det hele og tilgodese alle samtidig med, at man også skal beskytte sig selv. Ofte trækker kvinden sig ind i et rum, hvor ingen kan nå hende eller skyder andre fra sit inderste indre. Den smertelige følelse af uformåenhed udmønter sig til et spøgelsesagtigt væsen, et væsen der sjældent viser sit ansigt.

Bomuldsgaze viklet om figuren. Inderst er et glødende skelet, beviklet med kobber, som kan være det der slår igennem med tid og viser det allerinderste. Pigtråden – den skal man holde sig fra.

 

Teresa Larsen
Odense
teresa.larsen@gmail.com
www.teresalarsen.dk
tlf: +45 31 32 02 34
Amarylin:
Min figur hedder Amarylin, en kombination af Amanda kvinder og Marylin Monroes måde at være på.

Jeg arbejder i aluminium, som kan formes med hænderne. I aluminiummet ridser jeg fiskeskeletter. Kjolen formes som Marylin Monroes halter kjole, og syes sammen med fisketråd.
Om halsen kommer hun til at bære et halssmykke af fiskeblink. 

 

På alle figurerne er der en "dåbsattest", som fortæller om:
- hvor figuren hører til
- hvem der har fremstillet den enkelte figur
- hvad figuren hedder.

Disse "dåbsattester" er frembragt på Bitten Systue, Kerteminde.